Shopify hastighed er sjældent et hostingproblem — Shopify hoster hurtigt. Når en shop føles træg, ligger årsagen næsten altid i det, der er lagt ovenpå: apps der indlæser deres egen kode på hver eneste side, tredjepartsscripts, ukomprimerede billeder eller et tema, der gør for meget.
Vi måler hvad der reelt bremser, retter det og måler igen. Ikke gætværk.
Ring 25 99 83 47 eller skriv til [email protected]
De fem typiske årsager
1. Apps der bliver ved med at indlæse. En app afinstalleres, men dens kode bliver liggende i temaet. Vi har set shops med kode fra fem apps, der ikke havde været i brug i to år. Se Shopify apps.
2. Tredjepartsscripts. Chat, popups, anmeldelser, heatmaps og tracking. Hver enkelt er lille. Tilsammen kan de fordoble indlæsningstiden. En del af dem kan udskydes, indtil siden er tegnet færdig.
3. Billeder. Shopify leverer selv billeder i WebP og i den rigtige størrelse, men kun hvis temaet beder om det. Uploader du et 4000 px produktfoto ind i en 600 px ramme uden korrekte parametre, betaler kunden for det i indlæsningstid.
4. Temaet. Ældre temaer og temaer, der har fået mange tilpasninger over tid, indlæser ofte CSS og JavaScript, der ikke bruges på den aktuelle side.
5. Skrifttyper. Egne webfonte uden korrekt visningsregel giver et synligt hop, når teksten skifter — det tæller direkte imod dig i Core Web Vitals.
Hastighed og søgemaskineoptimering hænger sammen
Søgemaskineoptimering på Shopify handler om tre lag, og hastighed er kun det ene. Vi ser typisk på alle tre samtidig:
- Teknisk fundament — Core Web Vitals, indeksering, sitemap, canonical-håndtering af varianter og filtrerede kollektionssider
- Sidestruktur — titler, beskrivelser, overskrifter, alt-tekster og strukturerede data på produkter og kollektioner
- Indhold — kollektionstekster og guides der faktisk svarer på det, folk søger efter
Shopify styrer selv en del af det tekniske, hvilket er en fordel. Til gengæld er der nogle faste begrænsninger — for eksempel URL-strukturen med /products/ og /collections/ — som ikke kan laves om, og som man derfor skal arbejde med i stedet for imod.
Sådan griber vi det an
- Måling før — PageSpeed Insights og feltdata fra Search Console, på både forside, kollektionsside og produktside. Feltdata vejer tungere end lab-tallet
- Kortlægning — hvilke scripts og hvilke apps koster hvad, målt enkeltvis
- Prioritering — vi starter med de tre ting, der giver mest, ikke med de tyve der giver lidt
- Rettelse — i et tema-udkast, så du kan se resultatet, inden det går live
- Måling efter — samme sider, samme værktøjer, så forbedringen kan dokumenteres
Hvad man realistisk kan opnå
Vi optimerer typisk til 90+ på Google PageSpeed på almindelige produkt- og kollektionssider. Har du fem tredjepartsapps, du ikke kan undvære, ligger loftet lavere — og så siger vi det, i stedet for at love et tal.
Det tal, der betyder noget kommercielt, er i øvrigt ikke PageSpeed-scoren, men Largest Contentful Paint på mobil. Den korrelerer med frafald. Scoren er en indikator, ikke et mål i sig selv.
Hvad det koster
En analyse med måling, kortlægning og en prioriteret liste ligger på 2–3 timer. Selve optimeringen ligger typisk på 4–10 timer afhængigt af, hvor meget der er lagt ovenpå temaet gennem årene. Timepris 750 kr. ekskl. moms.
Du kan også bruge timer fra et klippekort — se Shopify hjælp.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er min Shopify-shop langsom?
Næsten altid på grund af apps og tredjepartsscripts, der indlæser kode på hver side, kombineret med billeder der ikke serveres i den rigtige størrelse. Selve Shopify-platformen er sjældent flaskehalsen.
Betyder hastighed noget for min placering i Google?
Ja, men indirekte og mindre end mange tror. Core Web Vitals indgår i Googles vurdering, men indholdets relevans vejer tungere. Hastighed betyder derimod meget for konverteringen, og det er den bedste grund til at rette det.
Er Shopify godt til søgemaskineoptimering?
Ja, på det tekniske plan. Hosting, sitemap og mobiltilpasning er på plads fra start, og du har fuld kontrol over titler, beskrivelser, alt-tekster og URL-handles. Til gengæld er URL-strukturen for produkter og kollektioner fast og kan ikke ændres.
Kan I fjerne kode fra apps, jeg ikke bruger længere?
Ja. Det er noget af det mest almindelige vi laver, og ofte det, der giver mest med det samme. Vi gennemgår temaet for rester fra afinstallerede apps.
Kan jeg få 100 i PageSpeed?
På en shop med produkter, billeder, tracking og en anmeldelsesapp: nej, og det er ikke besværet værd. 90+ er et realistisk og fornuftigt mål.
Skal jeg skifte tema?
Ikke nødvendigvis. Vi måler først. Er temaet gammelt og tungt tilpasset, kan et skifte være billigere end at optimere — men det er en beslutning, der skal tages på tal, ikke på fornemmelse.
Få målt hvad der bremser
Send os URL’en på din shop. Så laver vi en måling og siger, hvad der er værd at rette først.
Ring 25 99 83 47 eller skriv til [email protected]