Spring til indhold

Shopify integrationer

De fleste Shopify integrationer fejler ikke på teknikken. De fejler på, at ingen besluttede hvem der har ret. Når lagertallet står forskelligt to steder, eller prisen er ændret i ERP’et men ikke i shoppen, er årsagen næsten altid, at retningen aldrig blev aftalt.

Vi kobler Shopify til de systemer, danske webshops rent faktisk kører — og vi aftaler retningen på hvert felt, før der bliver skrevet en linje kode.

Ring 25 99 83 47 eller skriv til [email protected]

De integrationer vi laver flest af

Bogføring

Ordrer, moms, fragt og betalingsgebyrer bogført automatisk, og udbetalinger fra Shopify Payments afstemt mod de ordrer, de dækker. Det er afstemningen, der sparer din bogholder mest tid, og det er også den, der oftest er sat forkert op.

Læs om Shopify og e-conomic

Fragt og fulfilment

Pakkeshopvælger i checkout, fragtpriser efter vægt og zone, automatiske labels og sporingsnummer tilbage på ordren. Vi arbejder med både Shipmondo og Webshipper og anbefaler efter dit setup.

Læs om Shopify og Shipmondo

ERP og lager

Kobling til Microsoft Dynamics Business Central og NAV, Uniconta og selvstændige lagersystemer. Bygget købaseret med genforsøg, så en fejlet forbindelse aldrig stopper salget.

Læs om Shopify ERP integration

EAN-fakturering til offentlige kunder

Shopify kan ikke selv sende en EAN-faktura. Flowet indsamler EAN-nummer og rekvisition, markerer ordren som fakturabetaling og sender data videre til regnskabssystemet, som afsender fakturaen elektronisk via NemHandel.

Læs om EAN-faktura i Shopify

B2B og engrossalg

Kundegrupper, engrospriser, mængderabat og login-beskyttede priser. Kan bygges uden Shopify Plus, hvis priserne kommer fra ERP’et eller styres med regler.

Læs om Shopify til B2B

Øvrige integrationer

  • Betaling — Shopify Payments, MobilePay, Klarna, QuickPay og Pensopay
  • E-mail og marketing — Klaviyo, Mailchimp, kundesegmenter og flows med rigtige ordredata
  • Feeds — Google Shopping, Meta og prissammenligningstjenester
  • PIM og produktdata — import og løbende opdatering af store kataloger
  • Kundeservice — helpdesk-systemer med ordrehistorik direkte i sagen
  • Egne systemer — når der ikke findes en færdig connector, bygger vi mod Shopifys API

Færdig app eller specialbygget?

Findes der en velfungerende app til opgaven, bruger vi den. Der er ingen grund til at bygge og vedligeholde noget, andre allerede vedligeholder for dig. Vi sætter appen op, mapper felterne og tester den mod rigtige ordrer, før den får lov at køre selv.

En specialbygget integration giver mening, når:

  • Der er mere end to systemer i spil, og data skal transformeres undervejs
  • Du har flere shops, flere valutaer eller flere lagerlokationer i samme regnskab
  • Din logik ikke passer i nogen standardapp — differentierede priser, særlige momsregler, kundespecifikke sortimenter
  • Systemet i den anden ende er gammelt og ikke har et moderne API

Sådan bygger vi dem

  1. Feltkortlægning — hvilke data, hvilken retning, hvor ofte. Ét system er facit pr. felt
  2. Testmiljø — integrationen køres mod kopidata, aldrig mod produktion første gang
  3. Fejlhåndtering — genforsøg ved midlertidige fejl, kø så intet går tabt, og besked til dig når noget fejler gentagne gange
  4. Logning pr. ordre — så det kan slås op hvad der skete, når kundeservice spørger
  5. Test på rigtige ordrer før den får lov at køre uden opsyn

Hvad det koster

En opsætning af en færdig app med mapping og test ligger typisk på 2–5 timer. En specialbygget kobling til et system med et velfungerende API ligger på 8–20 timer. Ældre systemer og filbaseret udveksling trækker opad.

Vi melder altid integrationer som et interval, indtil vi har set dokumentationen for begge sider. Timepris 750 kr. ekskl. moms.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke danske systemer kan Shopify kobles til?

e-conomic, Uniconta, Microsoft Dynamics Business Central og NAV, Shipmondo, Webshipper, Klaviyo og de fleste danske betalingsudbydere. Nogle findes som færdige apps, andre kræver en kobling mod Shopifys API.

Kan Shopify integrere med et system, der ikke har et API?

Ja, via filudveksling. Systemet eksporterer på fast interval til en server, som vi henter fra og behandler. Det er mindre elegant end et API, men det virker, og det er langt bedre end manuel indtastning.

Hvad sker der, hvis en integration går ned?

Med en købaseret opsætning bliver ordrer og opdateringer liggende, indtil forbindelsen er tilbage, og behandles derefter. Shoppen bliver ved med at sælge imens, og du får besked, hvis fejlen gentager sig.

Skal jeg bruge én integration pr. system?

Ikke nødvendigvis. Har du flere systemer, der skal tale sammen, kan et mellemlag samle dem, så du kan skifte ét af systemerne ud senere uden at bygge alt om. Vi anbefaler efter kompleksitet, ikke efter hvad der er mest at bygge.

Kan I overtage en integration, en anden har bygget?

Ja. Vi gennemgår den først, så vi ved hvad den gør og hvor den fejler, før vi rører ved den.

Fortæl hvilke systemer der skal tale sammen

Skriv hvad du kører i dag, og hvad du taster manuelt. Så siger vi, hvad der kan kobles, og hvad det kræver.

Ring 25 99 83 47 eller skriv til [email protected]

Indholdsfortegnelse